
Moderniseret sommerhus med wellness-område og nær stranden













































Nørgårds Strand 18, Sønderby 7130 Juelsminde
Inden for de seneste toår er huset moderniseret med blandt andet nye gulve, ny el og køkken, ligesom det fremstår lyst og imødekommende med lyse vægge og lofter. Det er også et ret rummeligt hus på hele 85 kvadratmeter, som byder på to soveværelser, et glimrende badeværelse og et stort opholdsrum med åbent køkken. Rummet har lysindfald fra alle fire verdenshjørner, så her er vidunderligt lyst. Lysindfaldet starter gennem køkkenvinduet om morgenen og bevæger sig derefter rundt til de andre sider af huset.
Fra både stuedelen og køkkendelen er der døre ud til grunden, hvor det er endnu skønnere at opholde sig. Først kan man sidde på den lille østvendte morgenterrasse, hvor I kan se solen stå op og holde øje med områdets vilde dyr, der kan finde på at lægge vejen forbi, så I får mulighed for at hilse på fasaner, harer og rådyr - og lytte til de mange sangfugle. Senere på dagen er det oplagt at trække om på den større terrasse, der vender mod syd og vest. Det er også her, I finder det pragtfulde wellness-område med sauna og vildmarksbad, som kan medvirke til at give sommerhusoplevelsen en ekstra strejf af luksus.
Saunaen kan endvidere på få sekunder omdannes til anneks med 2 sovepladser. Der kan samlet set skabes plads til 9 overnattende gæster.
Sommerhuset ligger i Kolonien Nørgårds Strand i Pøt Strandby, der er et særdeles populært og meget attraktivt område med kort afstand til skov og strand. Gåturen fra sommerhuset til stranden tager ikke mere end fem minutter, hvis I ikke stopper undervejs, hvilket der til gengæld kan være gode grunde til, for turen går gennem et smukt skovbælte med en naturlegeplads. Her vil de mindste formentlig gerne tilbyde at bruge lidt kvalitetstid sammen med deres voksne.
Udover de fine bademuligheder er der smukke grønne naturområder. I nordlig retning kommer I til Snaptun, hvor der er et hyggeligt maritimt miljø og færgeforbindelse til både Hjarnø og Endelave. Og når der opstår behov for andre typer af adspredelser, er der kort afstand til enten Juelsminde eller Horsens. Køretiden er cirka ti minutter til begge byer. I kan også nøjes med at køre fem minutter, når I skal købe ind.
Kontant | 1.695.000 Kr. |
Udbetaling | 85.000 Kr. |
Brutto pr. md. | 9.552 Kr. |
Netto pr. md. | 7.028 Kr. |
Ejerudgift pr. md. | 1.489 Kr. |
Information om boligen
Bolig | 85 m2 |
Antal rum | 3 |
Etager | 1 |
Grund | 489 m2 |
Carport | 20 m2 |
Overdækket areal | 14 m2 |
Sauna | 6 m2 |
Sagsnummer | 27354043 |
Type | Fritidshus |
Opført / Ombygget | 1946 / 1990 |
Energimærke |
Morten Dam Johansen
Indehaver, ejendomsmægler MDE
Vil du sælge din bolig?
Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.
Bestil salgsvurdering