
Særdeles velholdt og indflytningsklar bolig i Holsted Nord

























Mejerivej 12, 4700 Næstved
Boligen er placeret i et fredeligt og familievenligt kvarter, tæt på Næstved Storcenter, Herlufsholmskoven, den nye moderne svømmehal og Næstved Nord Station, hvorfra du nemt kommer til blandt andet København. Her bor du tæt på en af byens mest eftertragtede skoler, gode pasningsmuligheder og flere indkøbsmuligheder - alt sammen inden for kort gå- eller cykelafstand.
Når du træder indenfor i denne moderne bolig, mødes du af en fin entré. Herfra er der adgang til et pænt badeværelse samt det store soveværelse, der har indbyggede skabe og direkte udgang til en af boligens hyggelige terrasser.
Stuen er lys og indretningsvenlig med en charmerende karnap, som giver et skønt lysindfald og udgang til endnu en terrasse. Herfra er der adgang til et ekstra værelse, oplagt som gæsteværelse eller hjemmekontor, og til det lyse, tidløse køkken med lyse elementer og lys træbordplade. Køkkenet rummer plads til en lille spiseplads og har ligeledes udgang til terrassen. Fra køkkenet er der adgang til et praktisk bryggers med skabsplads samt installationer til vaskemaskine og tørretumbler - og med direkte indgang udefra. Desuden er der både carport og udhus.
Ejendommen har gulvvarme, er godt isoleret og opvarmes med naturgas.
Udenfor venter en nydelig forhave med småtræer og buske, som byder dig velkommen. Lille nem og særdeles hyggelig baghave, som er anlagt med flere fliseterrasser, der skaber stemningsfulde kroge til afslapning, hyggestunder og udeliv - alt sammen i fredelige og solrige omgivelser.
Her får du en velholdt bolig med en gennemtænkt planløsning, god atmosfære og en placering, der kombinerer det bedste fra både by og natur. Uanset om du er førstegangskøber, senior eller noget midt imellem, er dette hjem absolut et besøg værd.
Kontant | 2.395.000 Kr. |
Udbetaling | 120.000 Kr. |
Brutto pr. md. | 13.181 Kr. |
Netto pr. md. | 10.579 Kr. |
Ejerudgift pr. md. | 1.678 Kr. |
Information om boligen
Bolig | 102 m2 |
Antal rum | 3 |
Etager | 0 |
Grund | 432 m2 |
Carport | 28 m2 |
Sagsnummer | 1356 |
Type | Villa |
Opført / Ombygget | 1999 |
Energimærke | C |
Lars Eriksen
Indehaver, ejendomsmægler MDE
Vil du sælge din bolig?
Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.
Bestil salgsvurdering