Luk fuldskærm
Lærkevej 4, 4281 Gørlev
På den skønne halvø Reersø og i 2. række til vandet, venter dette flotte sommerhus kun på sine nye ejere. Sommerhuset er yderst velholdt både ude og inde, hvilket også kan ses i dens meget flotte tilstandsrapport.

Udover et godt og vedligeholdt sommerhus, får I også fornøjelsen af kig til vandet og udsigt udover åbne marker fra haven.

Lærkevej 4 er beliggende under 150 meter fra vandet. Fra adressen finder I inden for gåafstand købmanden, café og bryghuset. Skal I på cykeltur, så kan I se frem til naturskønne omgivelser og Reersø Havn. Gørlev kan nås på ca. 10 minutters kørsel fra adressen.

Udearealerne er også helt i top med en flot have og både øst- og vestvendt træterrasse, der ligger i forlængelse med den gode opholdsstue, hvilket giver et godt samspil med ferieboligens samlingsrum. Terrassen er delvist overdækket, så sommeraftenerne også kan nydes skønt i læ. I haven venter også et godt skur med masser af opbevaringsmuligheder.

Huset byder på en fantastisk planløsning, hvor hver eneste kvadratmeter er udnyttet. Indenfor bemærker man først og fremmest den store og lyse stue, der har loft til kip, øst- og vestvendte vinduespartier samt kig til vandet gennem det store vinduesparti. Her er åben forbindelse til det fine køkken med halvø, som sammen danner et skønt opholdsmiljø for hele familien. Herudover venter 3 soveværelser af god størrelse, entré, opbevaringsrum samt et nydeligt badeværelse med bruseniche.

Hertil kan det nævnes, at sommerhuset har supplerende varme i form af en luft-til-luft varmepumpe.

Kontakt os på telefon 60 55 41 82 for en fremvisning - Vi glæder os til at tage jer med indenfor.

Information om boligen

Bolig 75 m2
Antal rum 4
Etager 1
Grund 1210 m2
Skur 6 m2
Sagsnummer 2853-151
Type Fritidshus
Opført / Ombygget 1978
Energimærke

Magnus Kristensen

Indehaver, Ejendomsmægler MDE & Køberrådgiver med Tryghedsmærke


Vil du sælge din bolig?

Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.


Bestil salgsvurdering