Luk fuldskærm
Bolbrovej 11, 4700 Næstved
På et lukket og roligt vænge i Næstved finder I denne stilfuldt moderniserede villa, som med sine 182 m² bolig og hele 80 m² kælder tilbyder masser af plads til familien - både til hverdagsliv og hyggelige stunder. Ejendommen fremstår flot og indbydende med en opdateret indretning og moderne detaljer, som blandt andet inkluderer akustikpaneler i flere rum, herunder stue, gang og værelser, hvilket bidrager til både æstetik og komfort.

Planløsningen er gennemtænkt med fire værelser fordelt i to separate afdelinger, hver med eget badeværelse - ideelt til børne- og forældreafdeling eller måske en teenageafdeling med egen indgang via bryggerset. Det ene af badeværelserne er blevet moderniseret og fremstår i dag med en flot bruseniche og et stilrent udtryk.

Stuen imponerer med et fantastisk lysindfald fra det store sydvestvendte vinduesparti, hvor dagslyset strømmer ind og skaber en behagelig atmosfære. Herfra er der direkte adgang til den solrige og private terrasse, som også kan tilgås fra både entré og det ene værelse. Køkkenet byder på god plads til madlavning og samvær og er praktisk indrettet med rigelig bordplads og funktionelle løsninger.

Kælderen rummer flere disponible rum med mange muligheder - eksempelvis som hobbyrum, værksted eller multirum for familiens yngste.

Haven er lukket, ugeneret og vender perfekt mod syd, så I får sol det meste af dagen. Terrassen ligger godt placeret i læ og giver ideelle rammer for afslapning og sommerens hyggelige grillaftener.

Beliggenheden er familievenlig med kort afstand til skole, institutioner, fritidsfaciliteter og indkøb. Næstved Station ligger blot en kort cykeltur væk, og med nem adgang til omfartsvejen og motorvejsnettet er I hurtigt ude af byen og videre mod fx København.
Bestil fremvisning
Hent dokumenter
Giv et bud på boligen

Information om boligen

Bolig 182 m2
Kælder 80 m2
Antal rum 5
Etager 0
Grund 952 m2
Carport 19 m2
Udhus 8 m2
Brændeskur 5 m2
Sagsnummer 1396
Type Villa
Opført / Ombygget 1972
Energimærke C

Nicolaj Overgaard Knudsen

Salgschef


Vil du sælge din bolig?

Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.


Bestil salgsvurdering