Åderupvej 178, 4700 Næstved

Et håndværkertilbud med attraktiv beliggenhed nær Susåen

I det eftertragtede Åderup-kvarteret i Næstved ligger denne villa, der stort set står helt oprindelig fra byggeåret 1960. Der er derfor tale om et håndværkertilbud, hvor du kan forme huset efter smag og behag. Behold nogle af de retroelementer fra huset for at bevare boligens sjæl, eller giv det hele armen og før boligen op til anno 2020.

Adressen ligger i det populære Åderup-kvarter, og med en beliggenhed nær natur og bykernen undrer det ikke, at det er så attraktiv en beliggenhed, som det er. Her er du tæt på Sct. Jørgens Park indkøbscenter, skole, daginstitutioner, idrætshal og offentlig transport, så hverdagen glider nemt. Derudover byder området også på Susåen, Jacobshavn og Gavnø Slot. Alt i alt kan I se frem til en yderst fordelagtig beliggenhed nær hverdagens fornødenheder og spændende seværdigheder.

Huset byder på 116 m2 og dertil kommer en stor garage under huset. Træder du indenfor i huset, er det som at træde ind i 1960’erne med forrammekøkkenet. Udover at skifte elementerne ud, kan det overvejes at nedlægge væggen ind til stuen for et moderne åbent opholdsmiljø. Stuen leder ud til en overdækket terrasse. Derudover byder huset på to værelser, hvoraf det ene er aflangt og kan deles i to værelser, et badeværelse med kar og et vaskerum, hvor vaskefaciliteterne kan installeres.

Ligesom med huset skal arbejdshandskerne trækkes på, når det gælder haven, der vokser vildt. Men når først plæne og beplantning er tæmmet, åbenbarer en skøn have sig med orientering sydvest, så der er sol hele dagen og ud på aftenen.

Har du hænderne skruet godt på og masser af gå-på-mod til gør-det-selv-eventyr, så er dette boligen for dig! Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.