Nellikevej 15, 6000 Kolding

HELT UGENERET MED KIG OVER BYEN

Centralt beliggende med udsyn over Kolding.
Særdeles god og eftertragtet beliggenhed i den sydlige bydel med gåafstand til Kolding centrum, fjord og lystbådehavn. Tæt på det nye uddannelsescentrum og med indkøbsmulighed indenfor få hundrede meter. Fra den højtbeliggende villa er der en ugeneret beliggenhed med udsyn over Kolding - helt til Koldinghus.

Perfekt planløsning med god plads
Indrettet i 2 plan med rigtig god plads og mange muligheder for anvendelse af de veludnyttede m². Stueplan er indrettet med entré i åben forbindelse med stuen og nedg. til kælderplan. Et stort, lyst og nyt Vordingborg køkken med udgang til en helt ugeneret gårdhave. Køkken og opholdstue har nyere og flot Alloc teakgulv. I stuen er der tillige en brændeovn. Herudover findes et lyst badeværelse med stor bruseniche samt 2 værelser med laminatgulve og et rummeligt soveværelse med skabsvæg. Stueplan udgør således den perfekte ramme om jeres dagligdag.
Kælderplan består af udg-/indgang, et lyst toilet, viktualierum, bryggers/vaskerum samt et stort og lækkert multirum/gildestue med bar og udgang via dobbeltdør til overdækket areal/carport. Herudover et stort disponibelt rum pt anvendt til beboelse samt opbevaringsrum/værksted ligeledes med udgang til det overdækkede areal. Kælderplan har mange andre anvendelsesmuligheder - f.eks. liberalt erhverv, teenageafdeling eller udlejning.

Terrasse med udsyn samt overdækket grillstue i baghaven
Haven er velanlagt, kuperet, ugeneret og med gode terrasser samt et godt udsyn over Kolding by. Baghaven/gårdhaven et helt privat miljø med flot stensætning samt en overdækket hyggelig grillstue.

Plads til båd, campingvogn, motorcykel mv.
Ved den store flisebelagte indkørsel er der et stort udhus med godt plads til f.eks båd, campingvogn, motorcykler eller opbevaring.

Der fremhæves bl.a.: Nyt køkken, nyere 2-strenget varmesystem i kælderplan, nyere vinduer samt den gode planløsning som er helt idéel til liberalt erhverv/separat afdeling.