N.P. Gravesensvej 9, 9293 Kongerslev

Totalmoderniseret byhus i hjertet af Kongerslev

Super velholdt, velindrettet, indflytningsklart og charmerende byhus, der emmer af gode detaljer og med absolut minimal vedligeholdelse og havearbejde? Perfekt til førstegangskøberne, de ældre livsnydere, den kvalitetsbevidste single eller den lille familie.

I bydes velkommen indenfor i den lyse entré med god skabsplads og store, flotte, grå klinker på gulvene. Derfra er der adgang til stor stue og køkken-alrum. Begge steder med mange lækre detaljer, flotte gulve med gulvvarme, indbygningsovne m.v. I stueplan findes desuden husets store og stilfulde badeværelse.

For enden af stuen går en trappe op til førstesalen, hvor der findes stort soveværelse samt repos, hvor der er mulighed for indretning af ekstra værelse. Rummet er forberedt med bla. strøm. På overetagen ser du de flotte synlige bjælker. Desuden rigtig god skabsplads.

Udenfor er der en nem og lukket gårdhave, hvor livet kan nydes uden tanke på et stort havearbejde! For enden af haven er der en lille, solrig hyggekrog. Desuden et lille, praktisk skur.

Som bonus til det hele er husets tilstandsrapport helt uden bemærkninger!

Huset ligger centralt midt i Kongerslev kun et stenkast fra blandt andet dagligvarekøb. Kongerslev er en lille hyggelig by med et pænt udvalg af butikker, en god skole fra børnehaveklasse til 9. klasse, institutioner, foreninger og en velfungerende idrætsforening.

Kongerslev ligger kun cirka 25 kilometer fra Aalborg, og cirka fem kilometer øst for byen strækker den 55 km² store og meget betagende Lille Vildmose sig. Desuden er Kattegat og dermed Østkystens meget børnevenlige badestrande kun 10 kilometer væk.

Lyder det interessant, så skynd dig at kontakte BoligOne Mogens Vinther på 20 33 55 50 for en helt uforpligtende fremvisning af dette indflytningsklare hus.