Årestrupsvej 32, st. th., 9000 Aalborg

Lys og indflytningsklar 3-værelses høj stuelejlighed i ydre Vejgård

Skøn lejlighed i roligt kvarter med lækre grønne områder, virkeligt gode parkeringsforhold og fint legeområde for familier med mindre børn. Fra boligen er der gåafstand til stor dagligvarebutik og heller ikke langt til Aalborg midtby og f.eks. AAU, som kan nås på cykel eller med bybus.

I det hele taget er det en pæn og vel vedligeholdt ejendom, du kommer til at bo i med en lys trappeopgang som giver adgang til lejligheden, som er indrettet med en rummelig entre med skabsplads. Fra entréen er der adgang til alle lejlighedens øvrige rum. Superlækkert køkken i hvide højglanselementer med god skabs- og køkkenbordsplads samt alt i hvidevarer og smart belysning. Dejlig indretningsvenlig stue med god vægplads og skønt lysindfald fra sydvestvendte vinduer. Flot badeværelse med smart bruseniche med glassten, vægophængt toilet og flot vaskearrangement. Stort soveværelse. Godt børneværelse eller kontor alt efter hvad dit behov er.

Ejerforeningen bliver drevet professionelt af en administrator i samarbejde med ejerforeningens bestyrelse, således at der dels er styr på økonomien, men også lagt penge til side til forskellige vedligeholdelsesarbejder. Som nyeste skud på stammen kan nævnes det nye multihus, hvor beboerne har mulighed for at leje lokale til festlige anledninger.