Kimsvej 22, 7500 Holstebro

Velindrettet villa ved Storå dalen - uforstyrret beliggenhed på Kimsvej

Drømmer du om at bo tæt på naturskønne omgivelser og samtidig være tæt på alle byens muligheder? Og leder du efter et sted med god plads og mulighed for at disponere over carport, redskabsrum og 2 ekstra udhuse? Så vil denne dejlige villa interessere dig - ikke mindst hvis du skal finde plads til den lidt større familie med behov for 4 soveværelser!

Huset ligger på en 720 kvm stor grund med god læ og solkroge. Udover et velholdt hus får du også en dejlig overdækket og flisebelagt terrasse beliggende direkte til den dejlige have med sti direkte ud i det store naturområde omkring Storå dalen og Nibsbjerg Plantage. Der er flisebelagt indkørsel med parkeringsplads foran huset.

Huset er løbende blevet moderniseret, så både ude og inde fremstår boligen flot og indbydende. Villaen rummer 133 velindrettede kvadratmeter. Der er brændeovn og Nilan ventilationsanlæg, samt gulvvarme i køkken/alrum, kontor. fordelingsgang og badeværelser.

Hele familiens samlingspunkt er et stort køkken/alrum i åben forbindelse til stue med udgang til terrasse. Gode vinduespartier sørger overalt for et godt lysindfald og en hyggelig atmosfære, og i køkkenet er der masser af god bordplads.

Huset fremstår lyst og indbydende - helt igennem et godt sted at bo.

Områdets smukke natur venter lige udenfor døren, og i havens dejlige uderum, kan du nyde solen og de fredelige omgivelser. Alle Holstebros bedste tilbud når du på under ti minutter på cykel. Skole, gymnasium, gode indkøbsmuligheder og meget andet er inden for rækkevidde.

Kunne du tænke dig selv at opleve ejendommens naturskønne beliggenhed ved Nibsbjerg plantage og Storåen, det charmerende hus og de gode muligheder for et godt sted at bo? Så ring allerede i dag, og bestil din tid til en fremvisning.

Går du i salgstanker er du også velkommen til at booke en salgsvurdering af din bolig.