Grimstrupvej 64, 4700 Næstved

135 kvm uspoleret villa med stort værksted centralt i Næstved

Velkommen til denne smukke og oprindelige murermestervilla med central beliggenhed i Næstved.

Villaen er beliggende i det attraktive Grimstrup område med kort afstand til Ll. Næstved Skole, Herlufsholmskoven og Næstved Havn. Næstved centrum ligger i gåafstand fra ejendommen så med denne placering får I et fremtidigt hjem med central beliggenhed.
Villaen fremstår uspoleret og med betontagsten fra 1975 og sprossede vinduer, der er ca 20 år gamle.

Ejendommen rummer i stueplan en god entre, et badeværelse med badekar og gulvvarme og et stort værelse. Derudover finder I et køkken med elementer fra Vordingborg Køkken og en dejlig stor og rummelig stue. Fra stuen er der opgang til boligens 1. sal.
På 1. salen, der i dag er indrettet med en lille repos, et nedlagt te-køkken og et lille toilet samt to store værelser med god lofthøjde. Der er i dag adgang til 1. salen via stuen eller via egen indgang direkte udefra.

Ejendommen findes med krybekælder hvorfra der er adgang via en lem i entreen.

Ejendommen har flot bøgeparket i stueplan mens der på 1. salen er bræddegulve.

Udenfor kan I glæde jer over en nem lukket have og en dejlig stor garagebygning på 70 kvm indeholdende garage, værksted og vaskerum

Alt i alt en skøn, velholdt og uspoleret villa med store lyse rum og rigtig mange indretnings- og muligheder tæt på centrum, havnen, susåen og omfartsvejen