Svendborgvej 183, 1., 4700 Næstved

Attraktiv og nyrenoveret lejlighed i Næstved Syd - lige klar til indflytning

Denne attraktive 3 værelses lejlighed beliggende i Næstved Syd tæt på skole, indkøb, naturområder og offentlig trafik kan nu blive din.

Lejligheden fremstår rigtig flot i en smuk, lys og moderne stil. Den er nyrenoveret med flotte gennemgående gulve overalt, et moderne flot køkken og så, er der åbnet flot op til alle lejlighedens rum, så der er et fantastisk lys i hele lejligheden samtidig med, at der er en rigtig god fornemmelse af sammenhæng mellem alle lejlighedens rum. Bestemt en lejlighed, der skal opleves.

Boligen er med sine 67 veldisponerede kvadratmeter en rigtig god bolig for både singlen, seniorer eller det unge par, der ønsker at stifte sin egen lille familie.
I bliver budt velkommen fra svalegangen i en fin lys entrè, hvorfra der er direkte adgang til det flotte køkken holdt i hvide elementer og med en stilren mørk bordplade, der fint fuldender looket og giver et rigtig fint udtryk til hele lejligheden. I køkkenet er der fin plads til indretning med en lille spiseplads eller til et hyggehjørne, så du kan være samlet med familie eller venner mens maden tilberedes. Fra entrèen er der ligeledes direkte adgang til den rummelige og lyse stue, hvor I kan glæde jer over et godt lysindfald fra det store vestvendte vinduesparti.

Lejligheden rummer derudover et stort soveværelse med indbyggede skabe, et fint lyst badeværelse med brusekabine og vaskesøjle samt et ekstra værelse. Der er en lille fordelingsgang mellem stue og soveværelse, der praktisk kan indrettes med skabe til opbevaring.

Lejligheden er placeret i et stille område med gode naboer og rig mulighed for at gøre brug af naturen, både i form af adgang til grønne arealer og legepladser. Derudover nås, indenfor gåafstand, både Jacobs Havn i det hyggelige Abbenæs og Fruens Plantage. Der er offentlig transport til centrum, hvis du ønsker at handle andre steder end i de nærliggende dagligvarebutikker. Lejligheden er også beliggende i en god ejerforening.

Denne lejlighed er virkelig et besøg værd - Book os allerede i dag for en fremvisning, hvis du tror, det kan være noget for dig.