Niels W Gades Vej 75, 4700 Næstved

Lyst og indflytningsklart rækkehus i et attraktivt kvarte

Dette lyse og moderniserede 4-værelses rækkehus er perfekt til dig, der søger et indflytningsklart hjem i en overskuelig størrelse. Her får du blandt andet et skønt og lyst opholdsmiljø med stue og køkken i åben forbindelse samt 3 gode værelser. Derudover kan du glæde dig over en dejlig have med en hyggelig terrasse.

Med kun 500 meter til daginstitution, skole og supermarked har rækkehuset en rigtig god beliggenhed i Næstved Nord. Ejendommen ligger ovenikøbet ud mod et dejligt grønt område, og cirka 700 meter fra matriklen slynger Suså sig igennem Herlufholms Skove, som du kan cykle til på fem minutter.

Indenfor gemmer sig en spændende bolig i forskudte plan, som fremstår lys og indbydende med hvide vægge og lofter. I 2019 blev rækkehuset total istandsat med nyt køkken og badeværelse, nye gennemgående gulve, hoveddør og altandør på 1. sal. Fra entréen har du adgang til nyere badeværelse, der er af flotte og lyse materialer, et godt bryggers af god størrelse, trappe til 1. sal samt indgang til køkkenet. Køkkenet skaber et skønt opholdsmiljø, da der er plads til en lille spiseplads og godt lysindfald fra ovenlysvinduet. Herfra er der åben forbindelse til stuen, som du finder i forskudt plan. I stuen har du direkte udgang til den flotte terrasse og haven, samt et godt soveværelse. Væggen til soveværelset er lavet af gips, hvilket nemt kan fjernes igen hvis dette
ønskes. På 1. sal venter 2 gode værelser med udsigt udover det grønne fællesareal. Værelsernes størrelse gør sig oplagt til børneværelser eller eventuelt kontor. Det ene af værelserne har en hyggelig og meget anvendelig hems, mens der i soveværelset, i stueplan, er et godt opbevaringsrum.

Udenfor kan du nyde sommerdagene under den hyggelige og overdækkede terrasse. Fliserne er nyanlagte og her venter også en lækker grøn plæne. Der er direkte adgang fra haven til det grønne område,så du kan nemt tilgå haven udefra. Der medfølger desuden et godt redskabsskur på forsiden af huset.

Kunne dette måske være dit nye hjem? Kontakt os for en fremvisning.