Skyttestræde 4, 4700 Næstved

God 1-plansvilla med en central beliggenhed

Drømmer I om at bo dejlig centralt, med plads til hele familien og med mulighed for selv at præge jeres nye hjem, så er denne 1-plansvilla måske noget for jer.

Ejendommen er godt placeret centralt i Næstved med kun få minutters gang til centrum, indkøbsmuligheder, institution og skole. Rønnebæksholm og Kalbyrisskoven er beliggende i gåafstand fra ejendommen, hvorfra I kan nyde naturen og udelivet. Beliggenheden er også attraktiv hvis I pendler. Fra adressen har I nem adgang til omfartsvejen, der fører til både nordgående og sydgående motorvej og ellers ligger Næstved station i gåafstand fra ejendommen.

Fra entréen får I en god fordelingsgang, hvor I har adgang til alle husets rum. Villaen gemmer på en stor stue med direkte udgang til haven, et skønt og stort køkken hvor I har god spiseplads. Fra køkkenet er der udgang til det fine bryggers, der byder på god bordplads og udgang til garagen. I alle villaens værelser er der plads til både børneværelser eller kontor hvis det ønskes. Til sidst venter der et badeværelse med badekar.

Udenfor venter der en dejlig og overskuelig sydvestvendt have samt en garage på hele 24 kvadratmeter.

Hvis denne ejendom kunne være noget for jer, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning på tlf. 21 122 123