Kildemarksvej 26, 1. 15., 4700 Næstved

Utrolig flot 2v lige til at flytte ind i.

Flot moderniseret bylejlighed i hjertet af Næstved er klar til nye ejere.

Lejligheden, der fremstår indflytningsklar, ligger centralt i gåafstand til både Næstved Station og til bymidtens mange faciliteter.

Du bydes velkommen til lejligheden i en flot møblerbar entré, hvorfra der er adgang til lejlighedens stue og køkken. Køkkenet har en god størrelse og er holdt i lyse elementer og med mange gode skabe. Der er gennemgående ens og praktisk gulv i entré og køkken.

Stuen, der vender mod syd-vest, er stor nok til, at du både kan indrette en spiseafdeling og en sofaafdeling. Du kan glæde dig over det store vinduesparti i stuen, der giver et godt lysindfald og samtidig har du en skøn udsigt over Næstved by. Fra stuen er der desuden adgang til en stor altan, hvorfra solen kan nydes gennem hele dagen. På terrassen er der lagt et flot gulv i komposit terassebrædder for at skabe lidt ekstra hygge.
Badeværelset kalder på forkælelsestid og fremstår stilrent med flotte sorte klinker på gulvet og moderne hvid sanitet. Soveværelset er rummeligt, lyst og ligeledes med skabe. Derudover råder du over en praktisk mellemgang med skabe til opbevaring af tøj og andet.

Lejligheden er beliggende i en god ejerforening. Til lejligheden er der råderet over en nummereret parkeringplads samt kælderrum og fælles vaskerum.
Der er fibernet i ejendommen.

Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.