Askevænget 3, Bøged Strand, 4720 Præstø

Lille perle til et sommerhus - står klar til brug

Dette velholdte fritidshus ligger i et skønt roligt område kun få hundrede meter ud til Faxe Bugt. Området er et vidunderligt naturområde med masser af kyststrækning, skov og ikke mindst et pænt kuperet område. Det hele indbyder til cykling, løbe- og gåture med stor variation. Og kun 10 km derfra ligger Præstø, der med sine gamle købstadsbygninger og brostensbelagte hyggelige gader indbyder til at ose og hygge sig eller gå på havnecafeerne og kigge ud over Præstø Fjord til lidt nydelse.
Der bliver sat både-/badebroer op hvert forår i området, så man kan komme ud at bade uden at træde i de mindre sten, der altid findes på kyststrækningerne i fjorde. Der er skønt badevand og det er meget børnevenligt. Mange sommerhusejere har både liggende i vandet og der kan altid laves aftale med de lokale grundejerforeninger om dette, eller det er muligt at skubbe en mindre båd i vandet, idet der flere steder er lagt lidt sten, så men kan skubbe en bådtrailer i vandet. Det er et godt fiskeområde.

Huset er er spændende velholdt Trelleborg bjælkehus kaldet "Sande". Dejlig stor hævet træterrasse på syd og vestsiden af huset, så her er masser af sol. På østsiden er der også en terrasse til morgenkaffen. Grunden er vel beplantet og inddelt i flere rum, så børn vil uden tvivl synes, at det er en meget spændende grund. I baghaven er der blandt andet et stråtægt shelter med et par sovepladser til de friske, eller til de større børn. Der er et fint drivhus til eftermiddagskaffen, hvis vinden skulle være lidt kold og ikke mindst så der opbevaringsplads i udhus og delvis overdækket terrasse.

Huset er som nævnt af typen Trelleborg og indeholder entre til stor åben stue og køkken, 2 værelser og et badeværelse med bruser. Oprindeligt er huset 35 kvm, men den del, der ved opførelsen var overdækket terrasse, er inddraget til stuen, så huset dermed reelt er 47 kvm (BBR er ved at blive korrigeret). Bjælkehuset opvarmes med en luft til varmeblæser. Endvidere er det et isoleret anneks på ca. 8 kvm, hvor der er et par sovepladser yderligere.
Hertil kommer så et mindre isoleret rum med vaskemaskine/tørretumbler og plads til fryser m.m, og der er ført spildevand til kloak, men dette er ikke registreret i BBR. Herudover er der lidt rum til yderligere opbevaring.
Grunden er som nævnt lukket af for omgivelserne, men med mange hyggelige "gemmesteder".

Nabogrunden Askevænget 5, ejes også af sælger og sælger er åben for et samlet salg af både dette hus og den ligeså store tilstødende grund.