logo
image 01
solgt
Hammervej 37, Hammer, 4700 Næstved
Charmerende landejendom med udsigt til Dybsø Fjord

Velkommen til denne skønne og velholdte landejendom, hvor du får en sjælden kombination af charme, ro og en fortryllende udsigt til den omkringliggende natur og Dybsø Fjord. Ejendommen ligger på en over 1 hektar stor grund, smukt anlagt parklignende have, egen sø, gamle træer, blomstrende buske og hyggelige kroge – alt sammen indrammet af fred og fuglesang.
Allerede når du ankommer til ejendommen, bliver du mødt af en rummelig gårdsplads med god plads til parkering og nem vendeplads.

Indenfor byder boligen på en lys og indbydende atmosfære med en god og gennemtænkt planløsning. Du træder ind i en møblerbar hall, som fungerer som fordelingsgang til blandt andet et værelse, et fint gæstetoilet med brus, en af stuerne samt det hyggelige køkken-alrum, der har god plads til samvær. Køkkenet er af ældre dato, men velholdt og passer smukt ind i husets landlige stil. Fra alrummet er der adgang til et praktisk bryggers med egen indgang, plads til vaskefaciliteter og opbevaring.
Boligen rummer hele tre stuer en suite, som nemt kan indrettes efter behov – f.eks. som tv-stue, spisestue og opholdsstue. De lyse rum har smukke trægulve og et dejligt lysindfald, og fra midterstuen er der direkte udgang til en lille, hævet terrasse med udsigt til haven.

På førstesalen mødes du af en møblerbar repos, som med fordel kan anvendes som kontor eller ekstra opholdsrum. Heroppe finder du også et stort soveværelse, to gode værelser, et mindre gæsteværelse og et pænt badeværelse med bruseniche.

Udendørs er mulighederne mange – hvad enten du drømmer om frodige blomsterbede, højbede med grønt, eller små terrasser og oaser, hvor du kan nyde morgensolen eller aftenens stille skumring.

Ejendommen ligger i et naturskønt område på Sydsjælland med kort afstand til både motorvejen ved Bårse og byen Mogenstrup, hvor du finder Fladsåskolen, indkøb og idrætsfaciliteter. Hammer byder desuden på et godt lokalsamfund med privatskole, naturlegeplads og et aktivt forsamlingshus. Der er blot 15 minutters kørsel til både Næstved og den idylliske købstad Præstø.

Alt i alt en sjældent udbudt ejendom med en helt særlig beliggenhed og en stemning, der skal opleves.

Lars Eriksen
Indehaver, ejendomsmægler MDE
BoligOne Næstved

Vil du sælge din bolig?

Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.

BoligOne A/S

CVR: 41261536

mail@boligone.dk

Kontakt os

Kontakt vores ejendomsmæglere direkte for at komme i kontakt med din lokale mægler, som vil hjælpe dig videre i processen.

Find vores kontaktoplysninger

Find mægler

I BoligOne er vi ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark. Vi tilbyder en gratis og professionel vurdering af din bolig.

Find din lokale mægler

Bliv BoligOne Mægler

Hos BoligOne er der højt til loftet også når det gælder, at skabe et attraktivt fundament for at tjene penge i egen forretning.

Læs mere