
Spændende ejendom for hesteentusiasten eller iværksætteren beliggende tæt på Vinderup




Skavevej 3, 7830 Vinderup
Nu har du chancen for, at købe en ejendom med masser af muligheder. Der er ikke tvivl om, at hestebokse, ridebane og anlagte folde vil tiltale rytteren, men ejendommens udlænger kunne også tiltale en med iværksætterdrømme indenfor fx håndværk, mindre produktion o.l.. Med andre ord er ejendommen for de der sætter pris på, at bo på landet med mulighed for heste- eller andet dyrehold, de ambitiøse med drømmen om egen virksomhed og alle kan sikkert sætte pris på, at der er kort afstand til Vinderup med indkøb, skole og daginstitutioner og Holstebro motorvejen ligger ikke langt derfra, så landets andre landsdele kan nås i en ruf.
Ejendommen præsenterer sig charmerende med en gårdsplads omsluttet af de rødmalede bygninger. Ja rent faktisk har ejendommen 2 gårdspladser, idet der også er let tilgængelig gårdsplads bag ejendommen med nem adgang til hestestald og værksted. Ejendommen som helhed nås nemt fra asfaltvejen, så man spares en lang køretur ad en lang grusvej. Man føler sig faktisk allerede hjemme når man ser stenen med ejendommens navn: Sommerdalgård.
Stuehuset fremstår hyggeligt med sine røde facader og en fordør der nås via en stentrappe til entreen med plads til overtøj og fodtøj. Fordelingsgang giver adgang til husets badeværelse og det store spisekøkken. Husets stue er med brændeovn og dør til sydvendt terrasse. 1. salen er idag indrettet som et stort rum og bruges som soveværelse. Husets kælder er indrettet med en gang, vaskerum og 2 disponible rum i beboelsesstandard. Der er også adgang til kælder fra gårdspladsen.
De pladskrævende hobbyer har således helt optimale forudsætninger på denne ejendom og i den sammenhæng skal de lidt over 2,3 ha jord ikke forglemmes, hvor der er græsningsmuligheder også med tilgang fra staldens løs drifts område. En del af arealet er udlagt i ridebane og rotunda.
Velkommen på Skavevej 3 - bestil en rundvisning hos Liselotte og Mogens i BoligOne.
Kontant | - Kr. |
Udbetaling | - Kr. |
Brutto pr. md. | - Kr. |
Netto pr. md. | - Kr. |
Ejerudgift pr. md. | - Kr. |
Information om boligen
Bolig | 120 m2 |
Kælder | 80 m2 |
Antal rum | 4 |
Etager | 3 |
Grund | 23200 m2 |
Sagsnummer | 801-2464 |
Type | Boliglandbrug |
Opført | 1931 |
Energimærke | D |
Liselotte Kragh
Indehaver - salg og vurdering
Vil du sælge din bolig?
Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.
Bestil salgsvurdering