Luk fuldskærm
Ørnevænget 1, 4050 Skibby
Velkommen til Ørnevænget 1 i Vellerup. Dette flotte sommerhus byder på et fantastisk opholdsmiljø og masser af plads til hele familien. Herudover er sommerhuset beliggende under 400 meter fra vandet, som I tilmed har kig til fra den højt beliggende grund.
Indenfor venter en godt energioptimeret bolig på hele 113 velindrettede kvadratmeter, som fordeler sig over stor stue med åben forbindelse til køkkenet, udestue, 2 store soveværelser og et godt bryggers.

Ejendommen er beliggende i Vellerup Sommerby, som er et yderst eftertragtet område. Udsigten fra vandkanten er intet mindre end betagende og giver en følelse af ro og fordybelse. Omgivet af naturskønne omgivelser er Ørnevænget 1 det perfekte sted at komme væk fra hverdagens stress og jag. Samtidig er både Roskilde og Holbæk ikke længere væk end 30 minutter i bil, hvor I kan nyde en tur på en af de mange caféer eller shoppe.

Planløsningen skaber en følelse af sammenhæng og hygge, og huset har flere store vinduespartier i de store opholdsrum, der giver masser af naturligt lys og samtidig udnytter den betagende udsigt og den flotte have. Den rummelige stue er det perfekte sted at slappe af og nyde selskabet med familie og venner. Herudover kan I se frem til de gode soveværelser, hvoraf det ene har en indbygget skabsvæg og til sidst venter en godt badeværelse samt stort bryggers med egen udgang.

Udenfor kan I glæde jer til 2 skønne fliseterrraser fra 2022 mod både syd og vest, hvor der er masser af plads til de store sammenkomster. Her finder I også et hyggeligt grillhjørne med overdækning. Herudover venter et godt udhus og en stor garage, som kan rumme både bil og værksted. Der er mulighed for at etablere en væg i garagen, så man kan udnytte den bagerste del til eventuelt anneks.

Der forefindes fibernet.

Bestil en fremvisning allerede i dag på tlf. 60 55 41 82.
Bestil fremvisning
Hent dokumenter

Information om boligen

Bolig 113 m2
Antal rum 4
Etager 1
Grund 1305 m2
Garage 35 m2
Udhus 12 m2
Sagsnummer 2853-150
Type Fritidshus
Opført / Ombygget 1974 / 1995
Energimærke

Magnus Kristensen

Indehaver, Ejendomsmægler MDE & Køberrådgiver med Tryghedsmærke


Vil du sælge din bolig?

Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.


Bestil salgsvurdering