Luk fuldskærm
Industrivej 19, 7080 Børkop
Find jer godt til rette i denne ualmindeligt velholdte etplansvilla, hvor en bekvem beliggenhed i Børkop følger med.
I kan se frem til at bo i et lyst, velindrettet og moderne hjem, og I kan nyde udelivet i den store, solrige have.
Nærmiljøet tilgodeser ethvert behov.

Dette er stedet for jer, der ønsker at færdes i et børnevenligt kvarter nær pragtfuld natur og alle byens bekvemmeligheder.
Jeres nye hjem er velplaceret for enden af en lukket vej i et roligt villakvarter ganske tæt på bymidten.
I kan således nemt gå til butiksliv og togstation, og det bliver heller ingen sag for familiens børn at begive sig til Englystskolen.
Dejligst af alt er Børkop omgivet af et naturskønt landskab, der knytter sig til Vejle Fjord, og I kan hurtigt tage på udflugt til stranden eller skoven.

I finder jeres nye hjem på Industrivej 19, hvor I først og fremmest møder den fritstående garagebygning.
Villaen træder frem i forlængelse af den nyere flisebelægning fra 2020, og haven gør sig også bemærket ved ankomst.
Takket være grundens tilbagetrukne placering for enden af stikvejen kan I færdes ugeneret, og havemiljøer på begge sider af huset beriger jer med sol fra samtlige vinkler.
Der er ligeledes plads til alle sommerens arrangementer.

Inden døre fortsætter det nydelige udtryk med dejlige lysindfald og moderne faciliteter.
Køkken-alrummet forener sig med stuen og udgør derfor ét stort opholdsrum, hvor I får rigelig plads til at indrette hyggelige sektioner, der samler familie og venner om stemningsfulde stunder.
Dagslyset strømmer ind og på tværs af det store rum, og det stilrene Schmidt-køkken indbyder til fælles madlavning.

Den resterende del af boligen er allokeret til tre gode værelser samt et badeværelse fra 2021, hvor I kan varme fødderne på gulvvarmen.
Derudover fungerer entréen som bryggers.
Bestil fremvisning
Hent dokumenter

Information om boligen

Bolig 114 m2
Antal rum 4
Etager 1
Grund 865 m2
Carport 25 m2
Udhus 24 m2
Sagsnummer BH202264
Type Villa
Opført 1968
Energimærke C

Bo Hulegaard

Indehaver


Vil du sælge din bolig?

Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.


Bestil salgsvurdering