Østløkke 1, Espe, 5750 Ringe

Overkommelig villa beliggende op til grønne områder

Med god beliggenhed i hyggelige Espe, finder du denne overkommelige villa på 116 m² med en god garage/udhus på 36 m². Ejendommen er beliggende op til stort grønt område, der bl.a. fungerer som sportsplads for skolen. Haven er helt ugeneret og der er gode muligheder for flere terrasser.
Espe er et aktivt samfund og i tillæg til sportspladsen, er der altid gang i aktiviteterne i Espe Hallen. Uanset om du er til håndbold, badminton eller en af de mange andre aktiviteter, så fungerer hallen som et godt samlingssted for byens borgere.
I forbindelse med hallen, er der også god mulighed for at se de lokale helte fra Krarup Espe Fodbold vise deres evne på boldbanerne. Er du mere til golf, er der kort afstand til Midtfyns Golfklub.
I Espe er den skønne natur altid nærmest lige uden for døren og der er ikke langt til alle indkøbsmulighederne i f.eks. Ringe.
Der er ligeledes kort afstand til Svendborgmotorvejen og Odense.

Huset, der ligger på en nem grund på 790 m², er opført i 1968 og tilbygget i 1990 og er virkelig veludnyttet.
Du træder ind i en rummelig og lys entré, der giver dig adgang til det ene af husets 3 værelser. Værelserne er ligeledes rummelige og lyse. Der er også adgang til husets bryggers/baggang, hvor der er plads til vaskesøjle mv.
Fra entréen kan du også træde ind i den rummelige vinkelstue, hvorfra der er delvist åben adgang til køkkenet. Stuen har fået installeret en effektiv pille-brændeovn i 2015, der ganske hurtigt kan varme det meste af huset op.
Badeværelset fremtræder pænt, men originalt med turkise vægklinker og badekar.

Fra stuen er der også adgang til udestue på 17 m², der dog trænger til en kærlig hånd, før den kan bruges optimalt.

Pænt og indbydende hus, der dog trænger til lidt færdiggørelse enkelte stede.

Kontakt mig for en fremvisning. Telefonen er åben alle ugens dage.