Skovbrynet 4, 5620 Glamsbjerg

Byggegrund i naturskønne omgivelser

Med rigtig god beliggenhed i udkanten af Glamsbjerg, finder du denne store helårsgrund på 1464 m². Grunden er beliggende i fuldt udbygget kvarter, der er præget af præsentabelt og forskelligartet byggeri, hvor der er luft mellem boligerne og gode friarealer.
At området er færdigudbygget sparer dig ikke kun for trafik fra entreprenørmaskiner. Hækken er allerede i en højde der gør, at du kan benytte din have fra dag 1.

På den anden side af vejen har du kilometervis af stier igennem de skønneste skovarealer. Så mulighederne for skønne naturoplevelser, enten alene eller med familien, er nærmest ubegrænsede.

Glamsbjerg by byder på det meste. På uddannelsessiden, skal nævnes, folkeskole, friskoler, gymnasium, handelsskole, højskole og efterskole.
Her er ligeledes et væld af fritidsaktiviteter. Alt fra bordtennis over Taekwondo til trampolinklub og stort set alt derimellem. Også de mere gængse, som fodbold, håndbold og gymnastik.
Det skal naturligvis også nævnes, at der udover idrætshallen også bydes på både friluftsbad og svømmehal.

Der bydes også på dagligvarebutikker og et pænt antal hyggelige og velassorterede specialbutikker i mange afskygninger.

Er der behov for lidt flere butikker - eller en tur til stranden - så er der kun 10 min til det hyggelige købstadsmiljø i Assens, der også byder på hyggeligt havnemiljø og gode strande.

Kontakt mig for mere information - telefonen er åben alle ugens dage.