Skovhaven 100, 5320 Agedrup

Indflytningsklart hus med stor garage

Med rigtig god beliggenhed i rolige omgivelser, finder du dette skønne hus, der er lige til at gå til. Du ser det straks, når du kommer til matriklen. Alt fremstår pænt og velholdt. Haven er anlagt, så den er let at holde, men stadig flot at se på. Der er flere gode terrasser, så man kan nyde solen, fra den står op i øst til den går ned i vest. Indkørslen op mod den store og meget anvendelige garage med el-hejs er stor, så der er rigeligt plads til parkering, også når familien kommer på besøg.

Boligen er lige så velholdt som haven. Det ses straks man træder ind i den lyse og brede gang. Gangen giver dig let adgang til alle husets rum. Går man til højre ned ad gangen, finder man først det lyse og pæne badeværelse med sammenklappelig bruseniche og gulvvarme. Herefter kommer man til det store lyse soveværelse med god stor skabsvæg og herefter til godt værelse, ligeledes med skabe. Der har tidligere været yderligere et værelse, men det er slået sammen med det store soveværelse. For enden ad gangen kommer man til bryggerset, der også tjener som baggang ud til den nordvestvendte terrasse.
Var du i stedet gået til venstre i gangen, så var du kommet ud i det pæne nyere køkken, hvor der også er en lille spiseplads. Døren ved siden af køkkenet leder ind til den store og rummelige stue, der er delt op i 2 afdelinger, der giver dig gode muligheder for både at lave hyggelig opholdsstue og spisestue. Fra begge stuer vil du kunne se husets brændeovn. Fra stuen er der udgang til den sydvendte terrasse, der fungerer som en god forlængelse af boligarealet i sommermånederne.

Det hele er placeret i overkommelig afstand til hverdagens fornødenheder. Herunder skal nævnes Agedrup skole, daginstitutioner, indkøb, fritidsaktiviteter m.m.
Om sommeren kan man nyde godt af den korte afstande til en af Fyns mest populære strande, ligesom de mange tilbud i Odense City og Rosengårdcentret m.m. ligger i overkommelig afstand.
Der er let adgang til ring- og motorvejsnettet.