Poppelvej 5, Hasmark Strand, 5450 Otterup

Lækkert sommerhus fra 2016 på egen grund.

Sjældent udbudt perle med rigtig god beliggenhed. Kun 50 meter ned til diget og en af nordfyns bedste badestrande.
Sommerhuset er fra 2016 og med alle de bekvemmeligheder, du også forventer af et privat hjem. Og i øvrigt bygget til at blive brugt hele året.
Der opvarmes med luft til luft varmepumpe og under det lækre gennemgående gulv i stue og alrum, er der gulvvarme.
Lækkert stilrent køkken med flot bordplade, opvaskemaskine og dobbelte skabe, så du har dit service lige ved hånden, når der skal dækkes op i det skønne alrum. Fra den gode spiseplads i alrummet, er der adgang til den lyse stue og udgang til de skønne syd- og vestvendte terrasser. Stuen er med gulv til loft vinduespartier og ligeledes med udgang til terrasse.
3 gode værelser med plads til 3/4 senge.
Flot bryggers i boligstandard i udhuset, med både vaskemaskine og tørretumbler. Dertil kommer yderligere et udhus under samme tag med ekstra køle-/fryseskab m.m

Bygget i nærmest vedligeholdelsesfrie materialer og de ugenerede terrasser er flisebelagte, så vedligeholdelsen er holdt på et absolut minimum og tid til afslapning på et absolut maksimum.

De knap 100 skridt ned til diget gør, at det er nærliggende at rejse sig fra liggestolen og gå ned og få en dukkert. Når du kommer tilbage igen, kan du passende få skyllet sandet af i udendørsbruseren, uagtet om du er til kolde eller varme brusebade.

Hasmark skiller sig ud fra de mange andre skønne områder på Nordfyn. Her har du både ishus/grillbar, minigolf, store lækre grillområder, handicapvenlig strand og naturligvis de muligheder det giver, at have en af Danmarks bedste campingpladser inden for kort afstand, med restaurant, legepladser og badeland.

Du bør ikke snyde dig selv for at opleve den skønne natur på Enebærodde. Her er mange timers oplevelser for store og små og så er det inden for cykelafstand.

Kontakt mig for en fremvisning. Telefonen er åben mellem 8 og 22.