Boeslunde Byvej 171, 4242 Boeslunde

Flot villa med mulighed for hurtig overtagelse

Boeslunde er et velfungerende bysamfund, hvor I nu kan erhverve jer en utrolig flot villa, der tilmed kan overtages hurtigt. Boligen har nyt køkken og generelt mange lækre detaljer med æstetik og komfort i perfekt samspil. Tilmed venter den fineste have med plads til leg og afslapning. Velkommen til.

Ejendommen ligger i rolige omgivelser, og lokalt har I både skole, pasningstilbud, indkøb og sportshal, som alt sammen findes i gåafstand. Tilmed er der et busstoppested nærmest lige uden for døren, så det er let at komme rundt med offentlig transport. Beliggenheden mellem større byer såsom Næstved, Slagelse og Korsør er attraktiv for pendlere.

Allerede ved ankomst til huset er førstehåndsindtrykket positivt, og indenfor mødes I af en lys og indbydende atmosfære, der breder sig gennem resten af boligen. Kvadratmeterne er fordelt over halvandet plan, hvor stueetagen er dedikeret til opholdsrummene med et moderne køkken. Her skaber de stilrene elementer og finesser på gulvet og væggen noget helt særligt, og tilmed er her godt med arbejdsplads. Bag de franske døre finder I alrummet, der glider over i en stuesektion med rum til sofahjørnet. Fra stuen er der udgang til terrassen, så der er fin forbindelse mellem opholdsmiljøerne inde som ude. Etagen fuldendes af et disponibelt rum samt et badeværelse med brus, og videre ovenpå venter tre gode værelser med kipført loft og synlige bjælker.

Udenfor præsenterer haven et parklignende udtryk med stengærde, solkroge og den skønneste terrasse. Her er rigelig plads til leg og afslapning i de herlige omgivelser.

Er det jeres boligdrøm? Tag første skridt - book en fremvisning.