Fløjtevej 43, 4700 Næstved

Halvt dobbelthus med attraktiv beliggenhed i Næstved

På Fløjtevej 43 i den nordlige del af Næstved finder I dette utroligt velholdte halve dobbelthus, der præsenterer sig med en attraktiv og fordelagtig beliggenhed tæt på hverdagens gøremål samt en veldisponeret planløsning på 110 kvadratmeter i ét plan. Velkommen til.

I bosætter jer i et lukket kvarter uden gennemkørende trafik, og inden for en radius af under én kilometer kan I tilgå skole, daginstitution og foretage dagligvareindkøb. Fra boligen har I en dejlig udsigt til grønne træer, og i selvsamme område er der anlagt et veludbygget stisystem, der egner sig godt til spadsereture gennem de naturrige omgivelser. For pendleren er det værd at bemærke, at ejendommen er placeret hensigtsmæssigt i forhold til tilkørselsvejene mod København.

Boligen er kendetegnet ved en lys og venlig atmosfære hele vejen igennem, og centralt i huset møder I det store opholdsrum, hvor køkkenet og stuen ligger i åben forbindelse. Køkkenet er opstillet i en hesteskosform og tager sig flot ud med hvide fronter, og i kraft af stuens størrelse er det en smal sag at indrette et spisebord side som side med det komfortable møblement. Rummet er udstyret med karnapper mod øst og mod vest, hvilket sikrer et fremragende lysindfald.

Det resterende af huset er allokeret til tre gode værelser, et nydeligt badeværelse samt et praktisk bryggers. I hele boligen er der indlagt gulvvarme.

Umiddelbart foran stuen råder I over en solrig, vestvendt fliseterrasse, og haven er anlagt med græs og prydsomme beplantninger. Slutteligt har I en integreret carport.
Lyder det som noget for jer? Kontakt os for en fremvisning eller yderligere information.