Næstvedvej 56, Fensmark, 4684 Holmegaard

Udsigt til bølgende kornmarker fra en hyggelig tagterrasse er blandt andet, hvad der venter jer i denne skønne villa. Beliggenheden er lige uden for Holmegaard, som byder på alle hverdagens fornødenheder til familielivet. Børnene kan cykle til Holmegaardskolen, mens de yngste afleveres i daginstitutionen på vej til arbejde. Efter skole kan ungerne sammen med kammeraterne gå til fodbold i boldklubben eller tage forbi biblioteket efter nye tegneserier.

Elsker I at dyrke motion under åben himmel, kan I snøre løbeskoene og udforske Holmegård Mose og skovområdet omkring Stenskoven. Næstved Storcenter ligger blot fem minutter derfra i bil, hvor I både får et stort udvalg af dagligvarebutikker og shoppemuligheder.

Villaens 174 m2 fordeler sig på halvandet plan. Som børnefamilie vil I sætte pris på det store bryggers med vaskefaciliteter, hvor endevæggen byder på skabe til opbevaring af frakker, sko og arbejdstøj. Fra bryggerset er der direkte adgang til det lyse køkken, der har to afdelinger på hver sin side af spisebordet. Indretningen giver masser af arbejdsplads, når børnene skal hjælpe med at skrabe de nye kartofler til sommersalaten. Der er kig ind til stuen fra køkkenet, hvor I passende kan placere et aflangt spisebord, så der også er plads til fødselsdagsmiddagene med inviterede gæster. På køligere aftener tændes brændeovnen i modsatte ende, hvor den bløde hjørnesofa også kan være. Foretrækker I et større sofaarrangement, kan værelset i åben forbindelse med stuen også anvendes som en yderligere stue.

Stueplan har desuden et mindre værelse og et badeværelse. I tilgår førstesalen via trappen i gangen, der fører jer til en repos og to gode værelser. Der er både udgang til den dejlige tagterrasse fra reposen og fra et af værelserne. Herude kan I nyde solens stråler og udsigten over landskabet, mens børnene leger i den flisebelagte gård eller omme i haven.