Knoldevej 3, Appenæs, 4700 Næstved

Familievilla med mulighed for hurtig overtagelse i smukke Appenæs

Leder I efter den ideelle bolig til familien? Så bør I vende blikket mod Knoldevej 3 i det smukke Appenæs, hvor denne villa står tom og klar til hurtig overtagelse.
Her kan I se frem til lyse og indbydende rammer, hvor I både har mulighed for særskilt lejlighed med egen indgang, eget køkken og bad, eller I kan inddrage den særskilte lejlighed til familiens andre formål, da lejligheden nemt, via villaens køkken inddrages i huset.

I bosætter jer tæt på naturen ved Karrebæk Fjord, Jacobshavn og Susåen. I har gåafstand til nærmeste busstoppested og daginstitution, mens hverdagens øvrige fornødenheder i form af blandt andet forskellige skoler, idrætshal og indkøb hurtigt nås i bil, så I kommer ikke til at mangle noget i dagligdagen.

Hjemmets 147 kvadratmeter fordeler sig over to veldisponerede plan og tilgås via stueetagens entré eller via den særskilte lejlighed, der i dag fungerer som bryggers. I stueplanet finder I derudover et værelse samt to badeværelser med brusenicher.

Køkkenet fremstår stilrent og funktionelt med hvide fronter og gængse hårde hvidevarer, og tilstødende ligger den hyggelige stue, som har en stemningsskabende brændeovn samt et fint lysindfald.

På førstesalen venter en møblerbar repos, der kan benyttes som en ekstra stue foruden yderligere to indretningsvenlige værelser, som egner sig fortrinligt til børn, kontor eller hobbyrum alt efter jeres ønsker og behov.

Ude får I fornøjelsen af en 1.262 kvadratmeter stor grund, der er velanlagt med en legevenlig græsplæne og flere terrassemiljøer. Derudover står der en rummelig carport på matriklen.

Kan I se jer selv flytte ind her? Så ring til os allerede i dag for at høre nærmere og bestille en fremvisning