Østre Havnegade 48, st. tv., 9000 Aalborg

INDFLYTNINGSKLAR 4 VÆRELSES LEJLIGHED VED AALBORGS ATTRAKTIVE HAVNEFRONT

Nu har du chancen for at købe en lejlighed i noget af det mest attraktive byggeri i Aalborg. Her finder du en superlækker 4 værelses lejlighed med 2 lækre badeværelser og stor altan/terrasse på hele 138 m2 bolig med udsigt til Limfjorden og nabo til Musikkens Hus og Nordkraft. Her ved Aalborgs nye havnefront finder du nogle af byens bedste restauranter og i så tilpas nærhed, at du kan spadsere langs havnefronten hjem til din bolig, hvor bilen holder sikkert parkeret i den sikrede parkeringskælder. De daglige indkøb kan foretages i de nærvedliggende dagligvareforretninger Meny og Rema 1000. Skal du have gæster til en hyggelig aften er der gode parkeringsmuligheder lige ved døren eller i parkeringshuset 100 m. væk.

EJENDOMMEN:
Moderne minimalistisk arkitektur med masser af glas og godt lysindfald. Elevator, som forbinder parkeringskælderen med beboelserne ovenover. Store lyse altaner/terrasser med gode muligheder for at nyde udelivet. For 200.000 kr. ekstra kan du medkøbe fast parkeringsplads i kælderen.

INDRETNING:
Fra den flotte lyse trappeopgang træder du ind i den rummelige entre med virkelig god skabsplads. Her møder du boligens første badeværelse med flot opvarmet antracitgråt klinkegulv - rummelig bruseniche og ophængt toilet. Stor lys stue adskilt af køkkenafd. med kogeø og alt i kvalitetshvidevarer. I stuens sydlige del er der fransk altan og i den nordlvestlige del udgang til den lækre altan/terrasse med kig over Limfjorden. Stuen er særdeles indretningsvenlig med mulighed for indretning af spiseafdeling og hyggeafdeling. 2 store lyse værelser samt stort rummeligt soveværelse på næsten 15 kvm. hvorfra der er adgang til lejlighedens andet lækre badeværelse med vaskesøjle - stor bruseniche og ophængt toilet.

I hele lejligheden, der emmer af høj kvalitet, er der flotte lyse trægulve og masser af skabsplads.

Ring 20 33 55 50 og bestil en uforpligtende fremvisning af denne spændende liebhaverlejlighed.