Samsøgade 25, 4. tv., 9000 Aalborg

Indflytningsklar lækker 2 værelses lejlighed i det attraktive ø-gadekvarter

Lejligheden er både perfekt som forældrekøbslejlighed og til den unge, som er i færd med at flytte hjemmefra. Du kommer til at bo i et område, som dels ligger centralt i forhold til universitetet samt Aalborg Midtby. Men i gåafstand kan du nå attraktioner som Nordkraft - Musikkens Hus og ikke mindst det lækre rekreative grønne område Østre Anlæg. Øgadekvarteret indeholder alle de butikker, som man har brug for i en stor by.

Indretning: Rummelig klinkebelagt entre med god plads til overtøjet. Lækkert moderniseret flisebadeværelse med bruser. Flot køkken med hvide skabselementer - antracitgrå bordplade og alt i hvidevarer. Fra køkken udgang til lille ståaltan. Meget hyggelig stue med charmerende kvist og udgang til nyere altan. Stort soveværelse med skab og god plads til både dobbeltsengen og til indretningen af studieplads og lign.

Lejligheden er bel. i pæn og velholdt rødstensejendom med nyere tegltag samt parkeringsmulighed i gården.