Nordtoft 14, 9370 Hals

Etplansvilla med børnevenlig indretning for enden af en blind vej i Hals

Denne etplansvilla er yderst velholdt og gennemgik i 2004 en totalmodernisering, hvorfor I kan forvente en bolig, der kræver minimal vedligeholdelse. Den appellerer således til det ældre par, der ønsker en nem bolig med god plads, men de fire værelser, to badeværelser, åbne opholdsmiljø og overkommelige have med to store terrasser gør den også oplagt til børnefamilien.

Den præsentable villa fra 1974 er løbende blevet renoveret, og den store istandsættelse i 2004 bød på nye vinduer og udvendige døre i mahogni, installering af gulvvarme overalt samt nye gulve og lofter. I 2015 er den ene terrasse udvidet til dobbelt størrelse, og senest i 2017 er hulmuren efterisoleret.

Husets ene del er dedikeret til fire værelser, hvor børn og voksne kan se frem til at føle sig hjemme. Der er indbyggede skabe, så I kan pakke garderoben væk, og med to badeværelser går hverdagens travle morgener lettere. Foruden et bryggers med indgang og plads til vaskefaciliteter udgør de resterende kvadratmeter indbydende fællesarealer med et U-formet køkken, hvor børnene kan inviteres med til madlavningen. Fra kogehalvøen kan kokken skåle med gæsterne, der er samlet omkring spisebordet i alrummet, og opholdsmiljøet glider elegant over til stuen med et fantastisk lysindfald fra vinduespartiet mod syd.

De to terrasser er orienteret mod henholdsvis vest og sydvest, og deres flotte størrelser lader jer dække op til den helt store grillmiddag for venner og familie, mens børnene kan få glæde af den legevenlige plæne.

I får en fredelig adresse i et roligt villakvarter med omtrent én kilometer til Hals Skole, indkøbsmuligheder og flere daginstitutioner, herunder blandt andet en naturbørnehave. Kun 800 meter derfra ligger Hals Golf Klub, og byen byder ligeledes på en idrætshal, en bager og flere spisesteder.

Book en fremvisning allerede i dag.