Kringelhøj 11B, 9200 Aalborg SV

Grundmuret kvalitetsrækkehus med nye vinduer fra 2016 bel. i det attraktive Gl. Hasseris

Området:
Boligen er beliggende i det eftertragtede Gl. Hasseris nær Gl. Hasseris Skole - Gymnasium og Hasseris Bymidte med gode butikker og flere dagligvareforretninger. Boligen er bel. for enden af lukket vænge lige ud til Hasseris Enge. Der er desuden gode busforbindelser lige til døren.

Ejendommen:
Ejendommen fremstår i virkelig god byggekvalitet som fuldmuret byggeri i røde teglsten med rødt tegltag. Indvendigt finder du de hvidmalede vandskurede vægge med flotte lyse trægulve i værelser og stue og klinker i indgangspartierne samt badeværelset. Der er i 2016 monteret lavenergivinduer i træ/alu i hele huset.

Indretning:
Velkommen indenfor i den klinkebelagte entre. Herfra er der adgang til 2 hyggelige børneværelser samt lækkert badeværelse med hvidt klinkegulv, stor bruseniche og skabsarr. Stue med flot trægulv med udgang til den vestvendte have og terrasse. Lyst køkken i åben forbindelse med stuen og med alt i hvidevarer. Bryggers/baggang med kvalitetshvidevarer. Skøn terrasse foran huset hvor morgenkaffen kan nydes i ro og mag.

En virkelig god og gedigen bolig med et minimum af spildplads og et minimum af vedligeholdelse. For køberen, som kan bruge lidt mere plads, er der mulighed for evt. at udnytte tagetagen til beboelse.

Herudover er der carport og redskabsrum til boligen.

Ring og bestil en uforpligtende fremvisning af denne helt unikke bolig i et af byens absolut bedste kvarterer.