Egedalsbakken 6, 8700 Horsens

Velholdt, nyere ejendom i attraktivt område.

Denne ejendom er beliggende på et lukket vænge i det skønne Egebjerg. Der er gå afstand til vuggestue, børnehave, skole samt fritidsordning. Indkøb og diverse fritidsaktiviteter ligger ligeledes tæt på. Hansted skov, som byder på en fantastisk natur, ligger få minutters gang fra ejendommen.

Skal du pendle mod nord eller syd, er der få minutters kørsel til motorvejsnettet.

Villaen indeholder entre, med adgang til lyst bryggers, som har god skabsplads.

Husets hjerte er køkken-alrummet, som har elementer fra Svane, og lækker bordplade af granit. Her er plads til de store familiesammenkomster. Store vinduespartier der giver et godt lysindfald, samt udgang til den skønne sydvendte terrasse. Her er endvidere et godt viktualierum.

Hyggelig stue med loft til kip, som giver en god rumfornemmelse.

Forældreafdelingen indeholder et dejligt soveværelse, garderobe samt lækkert badeværelse med bruseniche og hjørnebadekar. Her er endvidere kontor, der også kan benyttes til ekstra børneværelse.

Børneafdelingen indeholder 3 store værelser, samt badeværelse med bruseniche.

Der er genvex og gulvvarme i hele boligen.

Udover en spændende ejendom, er der en dobbelt integreret carport med tilhørende udhus.

Haven er vedligeholdelsesvenlig, og byder på flere gode terrasser, med udsigt til mark og skov.

En have der egner sig perfekt til børn og leg.