Smedegårdvej 44, 7500 Holstebro

Indflytningsklar villa i Tvis

I populære Tvis venter denne villa på, at slå dørene op for nye ejere. Her kan du glæde dig over en super flot istandsat bolig, hvor du blandt andet får et stueplan med dejlig lys opholdsafdeling med skønt køkken, stor stue, dejligt badeværelse, bryggers og et værelse med loft til kip og hems. 1. salen rummer hyggeligt soveværelse og godt værelse, samt repos med trappe fra stueplan.

Alt i huset ånder god kvalitet og hyggelig atmosfære. Her er brugt gode materialer og huset fremstår meget indbydende med malede facader.

Oven i hatten får du en nem, velanlagt have med en lækker, syd/øst vendt terrasse og mange andre rigtigt gode uderum. Prikken over i'et er bestemt også den gode beliggenhed tæt på hverdagens faciliteter i Tvis og hurtig adgang til motorvejen og naturen omkring byen er også værd, at fremhæve.

Der er fra Smedegårdvej grusbelagt indkørsel, carport i træ og lille redskabsrum.Huset rummer tillige en lille kælder med plads til opbevaring.

Boligen er istandsat over årene, og står derfor i god og indflytningsklar stand. Du kan eksempelvis se frem til flotte, lyse gulve, lyse vægge og hvidpigmenterede rustiklofter, og alt inventar er fornyet over tid.

Huset ligger i et velfungerende, populært lokalsamfund med et godt sammenhold. I byen finder du både indkøbsmuligheder, skole, børnehave samt kultur- og idrætscenter. Endelig har du en køretur på blot 11 minutter til Holstebros hyggelige midtby.

Lyder dette som et match? Så glæder vi os til at byde dig velkommen på Smedegårdvej 44.