Laubsvej 78, 7500 Holstebro

Velbygget villa på Laubsvej

Nu er chancen der for, at erhverve denne velholdte villa med et boligareal på 156 kvm og hele 49 kvm super anvendelig dobbelt carport og udhus med tag fra 2019. Beliggende uforstyrret på stille villavej i attraktive Ellebæk.

Du får en villa med funktionel indretning, god beliggenhed i Ellebæk, dejlig lukket grund med fine uderum, herunder delvist overdækket nyligt etableret træ terrasse, samt godt udhus, der kan indrettes som værksted eller redskabsrum.

Ellebæk er et attraktivt boligområde med alle faciliteter indenfor kort afstand. Her er både god folkeskole og friskole, Idrætscenter med alle muligheder for, at dyrke sport, indkøbsmuligheder i Ellebækcentret og et vidt forgrenet stisystem med direkte rute til Holstebro City. Den kollektiv trafik har byens bedste dækning med bybuslinjer.

Husets indretning er god med soveafdeling med 3 værelser og badeværelse og stor opholds afdeling med køkken, alrum og stor stue. Det funktionelle indtryk fuldendes af bryggers, kontor/værelse, toilet og entre - alt fremstår med et minimum af spildplads.

Huset er blandt andet opdateret med nyere køkken og bad og fremstår i det hele velholdt og indflytnings klar og med alle vinduer skiftet.

Huset har et lavt energiforbrug og registreret med et energimærke C og er udstyret med brændeovne og der er gulvvarme i badeværelse, gæstetoilet og entre.

Lyder denne villa som det perfekte match for dine boligdrømme, skal du ikke tøve med, at bestille en fremvisning hos Liselotte og Mogens i BoligOne.

Velkommen på Laubsvej 78 - en bolig med kvalitet og som virkeligt skal ses!

Går du i salgstanker er du velkommen til, at bestille en gratis salgsvurdering hos BoligOne af din nuværende bolig.