Smedegårdvej 36, Tvis, 7500 Holstebro

Indflytningsklar villa i Tvis

I populære Tvis venter denne villa på, at slå dørene op for nye ejere. Her kan du glæde dig over en super flot istandsat bolig, hvor du blandt andet får en stor, lys opholdsafdeling og tre rummelige soveværelser. Oven i hatten får du en nem, velanlagt have med en lækker, sydvendt terrasse og prikken over i'et er bestemt den gode beliggenhed tæt på hverdagens faciliteter og hurtig adgang til motorvejen.

Fra vejen præsenterer villaens 132 veludnyttede kvm sig med murstensfacade i hvide sten, vedligeholdelsesfrie Rationel træ/alu-vinduer, samt et nydeligt sort stålplade tag. Med til huset følger en god, muret garage på 30 kvm, hvor der fra garagepladsen er adgang til husets bryggers.

Boligen er istandsat, begyndende i 2013, fra A-Z, og står derfor fuldstændig indflytningsklar. Du kan eksempelvis se frem til flotte, lyse gulve, lyse vægge og hvidpigmenterede rustiklofter, og alt inventar er fornyet.

Opholdsafsnittet udgøres af et funktionelt køkken fra Kvik og en stor stue i direkte forbindelse og med Morsø brændeovn.. I køkkenet får du flotte, hvide skabselementer, en lækker, moderne laminat bordplade samt en kogeø med mulighed for barstole. I stuen lader et stort, sydvendt flerfags dør-/vinduesparti lyset strømme frit ind,

Udover de tre soveværelser, indeholder huset også et indbydende badeværelse og gæstetoilet i super moderne stil med bruseniche, hvidt inventar fra Kvik og med varme i gulvet. Endelig får du et præsentabelt bryggers med lækre vaskefaciliteter og opbevaring i den gode skabsplads.

Huset ligger i et velfungerende, populært lokalsamfund med et godt sammenhold. I byen finder du både indkøbsmuligheder, skole, børnehave samt kultur- og idrætscenter. Endelig har du en køretur på blot 11 minutter til Holstebros hyggelige midtby. Lyder dette som et match? Så glæder vi os til at byde dig velkommen på Smedegårdvej 36.