Østergade 12B, 3. th., 4700 Næstved

Nyistandsat lejlighed med 2 altaner midt i byen

Leder du efter en flot, nyistandsat lejlighed med to gode altaner, så er vi glade for at kunne vise dig denne skønne lejlighed beliggende i attraktiv ejerforening i Østergade midt i Næstved.
Selv om du, i denne smukke lejlighed vil blive bosiddende centralt i Næstved med få minutters gang til til de hyggelige gågader med butikker, indkøb samt cafèer og restaurenter, så er du alligevel ugenert og godt tilbagetrukket fra vejens larm.

Lejligheden, der er på 95 kvm, fremstår nyistandsat overalt med et flot og gennemført materialevalg. Du kan glæde dig over flere smukke detaljer, blandt andet er der flot leget med træ mod de hvide vægge. Dertil kommer 2 altaner, hvor udsigten over byens tage kan nydes.

Lejligheden indeholder blandt andet en lys og indbydende entrè, et flot hvidt Häcker køkken fra 2021, med alt i hårde hvidevarer, herunder en kombi vaskemaskine/tørretumbler samt et flot badeværelse, hvor der er kælet for detaljen i form af smukke klinker. Der er naturligvis varme i gulvet både på badeværelse (minus brusekabine) og i køkkenet.

Lejlighedens hjerterum, er den store sydvendte stue med kig til kanalen og til den fælles have. Der er, fra stuen, udgang til den ene af lejlighedens to altaner. I stuen, der fremstår med trægulve, er der etableret en smuk pejs, der dog pt ikke er i funktion - loftet er sænket og smukt dekoreret med flotte træpaneler i midten af loftet samt som dekoration på dele af den ene væg. En utrolig smuk detalje, der ikke ses alle steder.
Fra stuen er der adgang til lejlighedens to værelser; begge med flotte kviste og fra det ene værelse er der tilmed udgang til den østvendte terrasse, der vender mod gården og med et flot kig over byens tage.

Der er naturligvis dørtelefon på hoveddøren og overalt fremtræder fælles områderne indbydende og velholdte. Der medfølger eget kælderrum til lejligheden. Der er ikke personlig p-plads til lejligheden, men mulighed for parkering i området.