Bildsøvej 138, Næsby Strand, 4200 Slagelse

Næsby Strand - Hyggeligt sommerhus velbeliggende med kun 150 meter til dejlig badestrand

Sommerhuset er opført i træ med decratag samt delvis termovinduer. Indvendigt er der pæne lyse gulve og lofter.

Det dejlige sommerhus indeholder: Nyere køkken med komfur og Køle/-fryseskab. Herfra er der i åben forbindelse en opholds- og spisestue med udgang til en dejlig, delvis overdækket, flisebelagt, vestvendt terrasse, hvor aftensolen kan nydes. Lyst badeværelse med bruser, toilet og vask.

Sommerhuset opvarmes med elradiator.

Overskuelig grund på 343 m², som er anlagt med et godt udhus. Værksted med plads til havemøbler, haveredskaber m.m. Dejlig, nem have med græsplæne, træer (heriblandt frugttræer), buske, dejlig, delvis overdækket, flisebelagt, vestvendt terrasse samt en god, østvendt terrasse. Her er der plads til aktiviteter med familie og venner.

Sommerhuset er velbeliggende i et skønt område tæt på badestrand, som både er lavvandet og børnevenlig. Slagelse Kommune holder stranden ren for tang om sommeren så den fremstår flot. Tæt på sommerhuset finder man en købmand, som har åbent året rundt samt "Knolden", som laver fantastiske is. Desuden er området nemt, at tilgå med kun 5 min. kørsel til E20.