Ællingevej 1, Kongsmark Strand, 4200 Slagelse

Kongsmark Strand - Velbeliggende sommerhus i 3. række med kun 100 meter til vandet

Sommerhuset er opført i træ med eternittag samt termovinduer. Der er desuden loft til kip, lyse vægge og lofter i alle rum.

Det hyggelige sommerhus indeholder: Pænt køkken med komfur, Køle/-fryseskab, opvaskemaskine samt udgang til en skøn, flisebelagt, delvis lukket, nord/østvendt terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes. Herfra er der i åben forbindelse en hyggelig opholds- og spiseafdeling med pejs samt udgang til en dejlig flisebelagt, sydvendt terrasse med markise med motor, hvor eftermiddagssolen kan nydes. Rummeligt soveværelse med indbygget skab samt udgang til nord/østvendt terrasse. Ekstra værelse, som evt. kan anvendes til overnattende gæster samt ligeledes med indbygget skab og udgang til den nord/østvendt terrasse. Lyst badeværelse med bruseniche, skabsarrangement samt installation til vaskemaskine. Der er desuden også en markise med motor på den vestlige del af huset, hvor man evt. kunne lave en dejlig terrasse.

Sommerhuset opvarmes med varmepumpe, elradiator samt pejs.

Skøn grund på hele 744 m², som er anlagt med et godt udhus. Skur med plads til opbevaring af haveredskaber, brænde, grill m.m. Dejlig, nem have med græsplæne, træer, buske samt flere gode, flisebelagte terrasser. Her er der plads til aktiviteter med familie og venner.

Sommerhuset er velbeliggende i et dejligt, opvokset sommerhusområde, hvor man har mulighed for at være i fred og ro uden at have omgivelserne for tæt på dog stadig med indkøb, restaurant, café, ishus m.m. indenfor rækkevidde. Der er desuden kun 100 meter til stranden, som giver mulighed for en dukkert, gåture og fiskeri. Der er ca. 15 min. kørsel til motorvejsforbindelse mod København og Fyn/Jylland og ca. 20 min. kørsel til Storebæltsbroen.