Rønneparken 20, 4700 Næstved

God villa i et roligt og børnevenlig område

Nu kan I blive de nye ejere af denne gode villa i Næstved Syd, der egner sig perfekt til enten førstegangskøberne, den mindre familie eller det ældre par der leder efter noget mindre at flytte ind i.

Ejendommen er beliggende i et roligt og børnevenligt område, hvor I kommer til at bo tæt på alle familiens aktiviteter. I har heller ikke langt til indkøbsmuligheder, institutioner og skole, som alle ligger i nærområdet. Fra ejendommen er der desuden cykelafstand til idrætsanlæg og nærtliggende grønne områder. Blandt andet det skønne skovområde nær Fruens Plantage og den smukke natur ved Gavnø.

Fra vejen bliver I ført op til husets indgang via en fin sti. Fra entréen kan I enten træde ind køkkenet eller stuen. Køkkenet er af god størrelse, hvor der er masser af plads til at kokkerere aftensmaden. Den store stue er vinkelformet og herfra har I udgang til udestuen, hvor I kan gå direkte ud i baghaven. Villaens badeværelse findes i stueplan og er med bruseniche. Går I op ad trappen til 1. sal, kommer I op til en fordelingsgang, hvor der venter 2 gode værelser af praktisk størrelse. Kælderen tilgås fra entréen og her får I 3 disponible rum, som eventuelt kunne være vaskekælder, værksted eller hvad I finder passende. Villaens to haver er begge af god størrelse og ligger i både øst og vest. Dertil er der også en god garage.

Hvis Rønneparken 20 kunne være noget for jer, så ring til os på tlf. 21 12 21 23 og lad os aftale en fremvisning.