Skovbrynet 10, st. tv., 4700 Næstved

Indflytningsklar andelsbolig med lav boligydelse

Leder du efter en lys og rummelig lejlighed, der er lige til at flytte ind i og hvor boligudgiften er lav?

Vi er glade for at kunne præsentere dig for denne flotte lejlighed beliggende i den eftertragtede andelsboligforening i Skovbrynet.

Lejligheden er beliggende i stueplan, tæt på både Næstved Centrum, Næstved Storcenter, stationen og ikke mindst ligger Herlufsholmskoven og Susåen i gåafstand fra lejligheden.

Straks man træder ind i lejlighedens fordelingsgang fornemmer man rummeligheden og de store lyse rum. Lejligheden indeholder et stort køkken alrum, et stort soveværelse med skabsvæg samt en god solfyldt stue med et stort glasparti og direkte adgang til lejlighedens altan, der med sine praktiske glasskydelåger giver god mulighed for at nyde de flotte aftener året rundt.

Derudover indeholder lejligheden et fint og funktionelt lille badeværelse.

Overalt i lejligheden er der flotte parketgulve og pudsede lofter. I køkken alrummet er der lagt praktisk vinyl der ligner klinker.

Der medfølger lille kælderrum til lejligheden.

Book os allerede i dag for en fremvisning.