Figenvej 161, 4700 Næstved

Ugenert stor bolig med flot udsigt til skov

Er I en lille familie – eller ved at blive til en, så kunne denne bolig måske være noget for jer. Her får i rig mulighed for at sætte jeres eget præg og gøre denne villa til jeres drømmebolig.

Boligen er beliggende i et roligt, attraktivt og børnevenligt kvarter i Næstved tæt på hverdagens fornødenheder og skøn natur. Boligen ligger ugenert for enden af Figenvej og med smuk udsigt til skov.
Villaen er opført i 1985 og byder på i alt 202 kvadratmeter, fordelt på stueetage, 1. sal og kælder. I tillæg får I en dejlig lys udestue. Boligen er mærket med energimærkning B, har et lavt varmeforbrug og dens primære varmekilde foregår via et Vølund varmepumpeanlæg. Derudover er der installeret et Genvex varmegenvindingsalæg for ventilation i ejendommen.
Stueetagen byder på en dejlig lys stue, der giver adgang til udestuen. Udestuen giver med sit store vinduesparti godt udsyn til den store lukkede have. Der er direkte adgang til haven via udestuen. Stueetagen byder også på et køkken alrum med en lille spiseafdeling og et charmerende ældre køkken med flotte træskabe samt et toilet, et mindre bryggers og et viktualierum.
På 1. salen kan I glæde jer over to store værelser, hvor det ene værelse har udgang til en lille sød sydøstvendt altan. Huset badeværelse findes også på 1. salen og er indrettet med et badekar.
Kælderen består af flere disponible rum med mange anvendelsesmuligheder, hvoraf et i dag er indrettet som bryggers med vaskefaciliteter.

Villaen ligger i et fredeligt og børnevenligt kvarter på Figenvej. Her er du tæt placeret på skoler, gymnasium, svømmehal, tennisklub og fodboldbaner. Alt dette kan let tilgås via områdets glimrende og sikre stisystemer. I nærheden er dejlige naturområder i form af Åsen, Fruens Plantage og Rønnebæk Fælled. Indkøbs muligheder er lige i nærheden, ellers kan Næstved midtby nås på under 10 min. mens en køretur på 15 min føre dig til Næstved Storcenter.

Lyder denne villa med mange muligheder som noget for jer? Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.