Svendborgvej 41, st., 4700 Næstved

Dejlig 3 'v lejlighed belligende i stueplan med egen terrasse/gårdhave

Denne attraktive 3 værelses lejlighed beliggende i Næstved Syd tæt på skole, indkøb, naturområder og offentlig trafik kan nu blive din.

Lejligheden rummer en stue og 2 værelser og er derfor en rigtig god bolig for både singlen, seniorer eller parret og den lille familie.
Til lejligheden hører en dejlig forhave/terrasse.

Udover de to gode værelser indeholder boligen en stor stue med godt lysindfald samt et rummeligt køkken og et badeværelse og en praktisk fordelingsgang hvor der nemt kan etableres opbevaringsmuligheder eller du kan bruge arealet som ekstra garderobeplads.

Stuen er god stor og med mulighed for indretning af både en spiseafdeling og en sofaafdeling. Stuen vender mod vest og har fin udsigt mod græsplænen.

Prikken over i'et i denne bolig er den lille terrasse, hvorfra sommerdagene kan nydes. Terrassen omkrandses af rækkeværk, så du kan være ugenert i egen gårdhave.

Lejligheden er placeret i et område med rig mulighed for at gøre brug af naturen, både i form af adgang til grønne arealer og legepladser. Derudover nås, indenfor gåafstand, både Jacobs Havn i det hyggelige Abbenæs og Fruens Plantage.
Der er offenlig transport til centrum, hvis du ønsker at handle andre steder end i de nærliggende dagligvarebutikker.