Ferskenvej 73, 4700 Næstved

Deligt rækkehus med god beliggenhed

Nu kan dette gode rækkehus, godt beliggende i Næstved tæt på natur, indkøb, skole og sportsfaciliteter blive dit - og oven i købet med mulighed for en hurtigt overtagelse.

Rækkehuset rummer ialt 107 velindrettede m2 og byder på 3 gode værelser, en stor stue i åben forbindelse til køkkenet, et gæstetoilet og et godt badeværelse. Dertil kommer et godt stort bryggers og en flot møblerbar entrè.

Du bydes velkommen i den rummelige entrè, der sagtens kan indrettes til børnenes leg, eller der kan skabes en lille kontorplads, hvis I har brug for flere værelser.
Fra entrèen er der adgang til både værelser, badeværelse, gæstetoilet og til stuen.

Stuen er dejlig lys og de store sydvendte vinduer sikrer, at der kommer masser af dagslys ind i stuen. Der er udgang til terrassen fra stuen. Husets køkken ligger i åben forbindelse til stuen og er indrettet med hvide og velholdte elementer.

Du får hele to toiletter, det ene med flot brusekabine i glas. Badeværelset er, som køkkenet indrettet med hvide skabselementer og er tidsløst og velfungerende i hverdagen.

Ejendommen er opført i 1969 i gule sten og er beliggende i en god grundejerforening på rolig lukket villavej.
Dine gæster vil blive budt velkommen via den hyggelige lille flisebelagte forhave, hvor der er indgang til huset både via husets entré og via husets bryggers.
Bag huset er der en hyggelig og nem lille solrig lukket have med en dejlig ugenert sydvendt træ-terrasse.

Book os allerede i dag for en fremvisning.