Mejerivej 10, 4700 Næstved

God villa på hjørnegrund i Holsted Nord med 3 værelser

Kigger du efter til en god og velindrettet villa med placering i det eftertragtede Holsted Nord, er vi glade for at kunne vise dig boligen på Mejerivej 10.

I Næstveds attraktive nordlige bydel Holsted ligger denne spændende villa, som I kan blive de næste ejere af. Huset trænger til en let istandsættelse, men kan nemt omdannes til jeres drømmehjem. Fra adressen er der gå- og cykelafstand til alle hverdagens nødvendigheder såsom skole, pasningstilbud, indkøbsmuligheder, Næstved Storcenter samt Næstved Nord Station.

Den røde murstensvilla præsenterer sig flot på en god hjørnegrund og omkranses af en nem have med god plads til børnenes leg og mulighed for indretning af mange hyggekroge.
Med til boligen hører en garage med automatisk port.

Villaen byder på 94 velindrettede m². Indgangen til villaen sker enten fra husets entre eller direkte fra indkørslen via et stort bryggers. Derudover rummer villaen en stor stue, et badeværelse med bruser, et pænt køkken med hvide elementer og god plads til indretning af en spisekrog. Derudover får I 2 værelser og et stort soveværelse med skabsvæg.

Der er tale om en regulær god villa, der nemt kan istandsættes, så den kan fungere som en god base for både singlen eller den unge børnefamilie.

Der er mulighed for hurtig overtagelse af ejendommen.

Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.