Bogensevej 31, 2. 225., 4700 Næstved

Dejlig lys 4 værelses lejlighed i terassehaven med hele 2 altaner

Leder du efter en lys og venlig bolig, der er lige til at flytte ind i, så lad os vise dig denne dejlige fireværelses lejlighed på anden sal i Næstved, hvor du i tillæg får hele to altaner med skøn udsigt og mulighed for at nyde både dagens sol og solnedgangen når dagen går på hæld.

Beliggenheden egner sig til alle aldersgrupper, da det meste er lige i nærheden. Der er godt stisystem i området så alle kan færdes trygt og sikkert. Nærmeste supermarked, skole og idrætshal ligger kun omkring fem-ti minutters gang fra boligen.

Boligen indeholder en stor fordelingsgang, hvor du får god plads til at tage imod dine gæster. Derudover får du en dejlig, rummelig og lys stue med vinduesparti mod sydvest og direkte adgang til den ene af lejlighedens to altaner, 3 gode værelser samt flot lyst køkken med egen vaskemaskine. I køkkenet er der god plads til indretning af hverdagens spisekrog.

Fra entreen er der adgang til lejlighedens 3 værelser. Det store soveværelse rummer fint både dobbeltseng og yderligere møblement. Der er skabe i alle værelser og fra både køkken og soveværelse er der udgang til den nordvest vendte altan, der sagtens rummer mulighed for en hyggeplads hvorfra aftensolen kan nydes.

Lejligheden afrundes af et fint badeværelse med kar.

Der er flotte trægulve i hele lejligheden og hvide lofter.

Kort sagt er dette en oplagt bolig til dig, der gerne vil bo med hele to private altaner og en beliggenhed tæt på det hele - og som gerne vil flytte ind i dit nye hjem uden at skulle lave en masse om først.

Ring og hør nærmere om Bogensevej 31 eller endnu bedre, lav en aftale med os, om at se denne flotte lejlighed.