Bytoften 4, 8700 Horsens

Denne ejendom er beliggende i det attraktive Højvangen i børnevenligt område for enden af lukket vænge med fællesareal/legeplads. Kort afstand til den populære Højvangsskole, børnehave og flere forskellige muligheder for indkøb. Endvidere kort afstand til midtbyen og E45.

Der er et rigt natur/dyreliv i området med bl.a. Klokkedal-skoven og fantastiske mtb ruter i Bjerreskov.

Ejendommen indeholder et stort kombineret bryggers/entre med god skabsplads.

Spisekøkken med lyse elementer.

Husets hjerte er stuen, der både har spise- og tv-afdeling. Her er store vinduespartier der giver et godt lysindfald, samt udgang til den hyggelige udestue.

Børneafdeling med 3 gode værelser som alle har skabe.

Lækkert badeværelse med dobbelt håndvask, gulvvarme og stor bruseniche.

Forældreafdelingen har soveværelse med skabsvæg. Her er endvidere lyst toilet.

Udestuen er på 29 m2 og kan forlænge sommeren med flere måneder.

Udover en dejlig ejendom er der en stor garage med gode værkstedsforhold.

Haven er lukket og vedligeholdelsesvenlig. Her er flere terrasseforhold hvor man ugeneret kan nyde sommerens sol.

En villa med attraktiv beliggenhed samt funktionel indretning.