Ingemannsvej 2, 4700 Næstved

Dejlig villa i eftertragtet kvarter med nyere tag

På Ingemannsvej 2 i Næstved får I en skøn ejendom på 92 m2 i et eftertragtet område tæt på byen. Der er gåafstand til Lille Næstved Skole, afd. Karrebækvej og offentlig transport og indkøbsmuligheder er ligeledes indenfor rækkevidde.
Har I lyst til at nyde udendørslivet kan I nyde både Rådmandshaven og Herlufsholm skoven, der befinder sig mindre end halvanden kilometer fra adressen.

Huset er opført i 1960 og fremstår velholdt og klar til nye ejere. Ejendommen er løbende blevet vedligeholdt, blandt andet er vinduerne og taget udskiftet.

Ved ankomst til boligen parkeres bilen i garagen eller i den flisebelagte indkørsel, hvorefter I træder over dørtærsklen til det praktiske bryggers med vaskefaciliteter. Herfra når I fordelingsgangen, som forbinder to indretningsvenlige værelser og det nydelige badeværelse med kar samt adgang til både køkken og den store hyggelige og indretningsvenlige stue. Der vil nemt kunne etableres et godt opholdsmiljø med stue og køkken i åben forbindelse, såfremt I ønsker dette for en mere moderne indretning. Køkkenet er i dag oprindeligt og har direkte adgang til et praktisk viktualierum for opbevaring af hverdagens fornødenheder.

Der er fra stuen direkte adgang til husets pragtfulde, overdækkede terrasse hvorfra den flotte have kan nydes. Der er helt sikkert mange gode timer i vente i den solrige, sydvestvendte have, der blandt andet byder på et drivhus og en stor overdækning placeret på garagens bagvæg hvor udekøkkenet og et dejligt loungeområde nemt kan installeres så I kan nyde gode grill aftener med venner og familie.

Der er tilmed et skur tilknyttet ejendommen til opbevaring af eksempelvis haveredskaber eller børnenes cykler og legetøj.

Kan I se jer selv bo her, så kontakt os i dag for en fremvisning.