Eskilsholmvej 10, Brønde, 4305 Orø

Helårsanvendeligt fritidshus med attraktiv beliggenhed

BoligOne har fået fornøjelsen af at udbyde dette helårsanvendelige fritidshus til salg. Huset, der er opført i gasbeton med nyere tag, er beliggende på den vestlige side af øen på en lille lukket vej ikke langt fra fjorden og byen.

Du bliver budt indenfor i en lille fordelingsentré med plads til overtøj og med adgang til badeværelse, som har separat brus og til husets hjerterum, nemlig den dejlige stue, med åben adgang til køkken og til en sydvestvendt udestue med direkte adgang til haven.

Køkkenet har fin skabsplads og har udgang til en stor køkkenterrasse som er ombygget til grovkøkken.

I stuen, som har adgang til 2 gode værelser, hvoraf det ene har indbyggede skabe, er der en næsten ny brændeovn fra Jydepejsen og en nyere varmepumpe.

På grunden forefindes en lukket carport, som kan bruges til opbevaring af cykler, havemøbler o.l. og i forlængelse af denne, et dejligt opvarmet vaskerum med Bauknecht vaskesøjle. Desuden er der et værksted, et brændeskur og et dejligt gæstehus med plads til to senge.

I den dejlige ugenerte have, som er omgivet af buske, er der et par skønne terrasser med mulighed for at nyde solen dagen lang, en fin urtehave, smukke blomsterbede, frugttræer.

Orø er en smuk perle i Isefjorden, med en skøn varieret natur og et rigt dyreliv. Til trods for Orø er lille, sejler hele 2 færger hertil, en hver 20. min. Med en overfartstid på kun 5 min. Der er indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter, børnepasningsordninger og skole til 6. klasse. Kroen serverer god mad og spiller op med musik og dans.