Kratvej 14, 4305 Orø

Ældre sommerhus på Orø

Sommerhuset er beliggende kun 5. min gang fra Østre Færge og indeholder:

Stort overdækket indgangsparti med adgang til både sommerhus og udhus. Entre/fordelingsgang. Stort soveværelse (tidligere 2 værelser) Værelse med seng. Værelse med sofa. Badeværelse med bruser. Stor stue med brændeovn, varmepumpe samt udgang til overdækket terrasse. Køkken med hårde hvidevarer.

Stor lukket garage samt udhus som kan indrettes som gæsterum, men bruges p.t. som billardstue. (Billard medfølger).


Der medfølger desuden en campingvogn.

Stor lukket grund med mange muligheder.


Ejendommen er tilsluttet offentlig kloak.


Orø er en af Danmarks små-øer, beliggende inderst i Isefjorden med ca. 300 helårsbeboelser og ca. 1200 sommerhuse. Øen har en pragtfuld natur med mange trampestier anlagt på hele øen. Her kan man studere Orøs mange ynglende strand- og vadefugle, samt den storslåede natur. På øen er der desuden indkøbsmuligheder, skole, campingplads, kirke og kro samt forsamlingshus og Danmarks mindste museum. Der er også naturskole med strudse, vaskebjørne, lamaer, krokodiller samt andre eksotiske dyr.

Der er adgang til Orø med 2 færger - den ene fra Holbæk Havn og den anden "Østre Færge" med adgang fra Hammer Bakker i Hornsherred med overfartstid på 6 minutter. Østre Færge afgår hvert 20. minut fra hver side. Køretid fra København med bil ca. 50 min.