Erantisvej 100, 8700 Horsens

Denne spændende ejendom er beliggende på et lukket vænge i det børnevenlige Bankager. Der er kort afstand via stisystemer til skole, SFO, børnehave, idrætsfaciliteter samt indkøb og offentlige transportmuligheder.

Villaen er opført i en flot facadesten, sort tag med solceller, samt vedligeholdelsesvenlige træ/aluvinduer. Indvendigt er der parketgulve og flotte klinker. Gulvvarme findes i hele ejendommen.

Ejendommen indeholder entre/bryggers med god skabsplads og installation til vaskemaskine og tørretumbler. Børneafdeling med 3 værelser samt badeværelse med god bruseniche og væghængt toilet.

Husets hjerte er det dejlige køkken-alrum, med vindueskarnap og udgang til den sydvendte terrasse. Her er endvidere loft til kip, hvilket giver en god rumfornemmelse, samt flotte elementer fra HTH.

Hyggelig stue med store vinduespartier, der giver et godt lysindfald, samt udgang til den overdækkede terrasse.

Forældreafdeling med soveværelse og skabsvæg. Lækkert badeværelse med bruseniche, væghængt toilet, håndklædevarmer samt dobbelt håndvask.

Udover en perfekt ejendom, er der et stort udhus, samt dobbelt integreret carport. Her er endvidere drivhus og ekstra udhus på 9 m2.

Haven er skabt af en havearkitekt og er et kapitel for sig. Lukket, vedligeholdelsesvenlig, med flere terresser, frugttræer og hyggekroge. En have der egner sig perfekt til børn og leg.